Line og Inges specialeblog

torsdag, juni 22, 2006

9 dage tilbage...

Afleveringsdatoen nærmer sig med hastige skridt! Der er nu 9 dage tilbage. Jeg synes godt, at jeg kan begynde at mærke eksamensnerverne, men jeg er egentlig ikke stresset over det. Det hjælper meget på overblikket, at jeg bestræber mig på så vidt muligt at gøre de enkelte dele af opgaven helt færdige efterhånden. Så gør det selvfølgelig også en forskel, at mit speciale ikke bliver så langt. Der er stor forskel på en opgave på 70 sider og en på 100, også fordi jeg ikke behøver at bruge energi på at begrænse mig.

Dagens højdepunkt indtraf selvfølgelig, da jeg var i Storcenter Nord med flasker. Jeg blev nemlig bedt om at deltage i en forbrugerundersøgelse om toiletpapir for Lambi. Efter at have svaret på en masse spørgsmål om hvad jeg synes om pris, mønster, sugeevne og tekstur på tioletpapiret, fik jeg et skrabelod. Og sørme om jeg ikke vandt! Da jeg tilbage på kontoret havde sat mig til rette med en kop kaffe for rigtigt at hygge mig med mit skrabelod, var der en gevinst på 20 kr.

3 Comments:

  • Tillykke. Meget fortjent!

    By Anonymous Anonym, at 11:51 PM  

  • Hva' e... hvordan skulle du lige teste det papir??

    By Blogger Inge, at 4:35 PM  

  • Jeg skulle altså ikke afprøve det! Jeg skulle bare kigge på rullen.

    By Blogger Line, at 10:55 AM  

Send en kommentar

<< Home