Udflugt til Køge
I går var jeg i Køge det meste af dagen. Der snakkede jeg med nogle folk tilknyttet bibliotek og arkiv, som er i gang med at lave en bogrækken Hit med Historien om Køges historie fortalt for børn. Baggrunden for projektet er, at de ikke havde noget litteratur at tilbyde børnene når de kom og spurgte efter noget om Køge. Det specielle ved Hit med Historien er, at de nedsætter en børnekonsulentgruppe, som skal hjælpe de forskellige forfattere med at lave bøgerne. Det vil sige komme med forslag til emner, hjælpe med at vælge billeder og læse korrektur og arrangere reception når bogen skal udgives. Det var interessant at høre om et projekt, der laver brugerinddragelse udenfor en it - eller internetsammenhæng, hvor sådan noget typisk foregår. De fortalte også et helt nyt initiativ fra arkivets side, der hedder Historieskolen Clio. Her er fokus på mere oplevelsesorienterede formidlingsformer, som for eksempel kanoture, og ikke mindt at børnene skal prøve hvad det vil sige aktivt at "lave" historie. Når man har musik - og naturskoler, hvorfor så ikke historieskoler?
De var i det hele taget meget imødekommende og ville gerne sikre sig at jeg fik noget ud af det når jeg nu var kommet så langvejs fra. Så udover at snakke med Britta, som er initiaivtager til projektet, mødte jeg også deres webmaster, tre af børnekonsulenterne og Lars fra arkivet. Desuden tilbød de mig at deltage i et møde i styregruppen om eftermiddagen. Det var faktisk sjovt at høre hvordan de talte om deres arbjede indbyrdes. Så alt i alt havde jeg en udbytterig dag i Køge.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home