En drøvtyggers bekendelser

I disse dage sidder jeg forladt og småparanoid på min pind, og tygger drøv. Det føles i hvert fald som drøvtygning at sidde og læse igennem endnu en gang, omformulere, sætte kommaer, slette, ændre overskrifter, tilføje, flytte sætninger i en uendelighed. Derudover er jeg nået til det punkt, hvor jeg begynder at forestille mig alle de ting, der kan gå galt inden jeg skal aflevere. Hvad nu hvis jeg har skrevet den forkerte dato på tilmeldingen, eller sekretæren er gået på sommerferie, eller jeg har glemt et eller andet i opgaven, så jeg ikke kan aflevere, eller, eller, eller!? Som om det ikke var nok, så har Inge forladt mig. Hun vil hellere sidde derhjemme og lege med Flah. Der er i det hele taget ret tomt på gangen, jeg tror det er Roskilde-ugeeffekten, der slår igennem. Men det er i hvert lidt synd for mig, at jeg sidder her helt alene.