Line og Inges specialeblog

onsdag, august 30, 2006

Fremad march speciale

Jeg føler, at nu er det ved at gå frem af med specialet... Altså hvis Olav vel og mærke synes godt nok om de første 40 sider, jeg har sendt til ham. Vi har møde på fredag, så kryds fingre :-)
Lige nu er jeg gået videre med næste afsnit, og det hele er klart ( ihvert fald i hovedet).
nu har Lone og jeg fået dagens første kaffe, fået vasket gulv af Thomas, og grint af - blandt andet af Dilbert her (hvis du ikke kan læse den, så kllik på billedet):











Så nu er vi klar til dagens arbejde :-)

lørdag, august 19, 2006

Min kommende avisbudkarriere

Jeg skal på ferie næste uge. Det er yderst tiltrængt og det er nok en smart at begynde mit liv som dagpengemodtager med fuldt opladede batterier. Det forholder sig nemlig sådan at jeg flytter til København, når jeg kommer hjem fra ferie. Derovre har de som bekendt lige pludselig fundet beskæftigelse til hele byens styrke af arbejdsløse, ufaglærte som akademikere: Jeg skal ud at dele gratisaviser ud!

Anders Fogh får det til at lyde som om, akademikere er møgforkælede, men jeg synes nok jeg har haft min andel af skodjobs. Jeg har været vikar på diverse fabrikker som for eksempel Danleg og Samba flødeboller (uden tvivl Østjyllands værste arbejdsplads), på gartnerier og har haft hotelrengøring. Det gider jeg ikke igen.

Partiet Venstre kan fandme selv dele de åndssvage aviser ud, hvis de absolut skal insistere på at de 25 ikke polakker ikke må.

fredag, august 18, 2006

Hjem fra Skanderborg

SÅ kom jeg hjem fra Skanderborg festival - godt smadret og fugtig i bagagen...

Tine og Inge i veste Jeg tror faktisk først jeg er kommet over det i dag - mine cowboybukser er desværre bare stadig brune i bunden efter al mudret
Jeg var campingvagt igen i år, med de bedste arbejdstider, så det satser jeg hårdt på at blive til næste år igen - det ville faktisk være dumt at lade være. Et andet plus ved at være vagt er, ud over den enormt gode buffet hver dag er, at folk (især mænd) er helt vilde med piger i
orange veste! Don’t no why, men Tine og jeg har næppe fået så mange sjove tilbud på det ene og andet, når vi var iført de top-lækre og neon orange veste. DEt gør det betydeligt sjovere at være på vagt. I kan lige se en snært af vestene her :-)


De første dage fik vi også set en del musik – især Spleen United, Kashmir, Peter Sommer, Outlandish er friske i min positive hukommelse. Billedet her er fra Spleen United, som havde en rimelig stenet koncert med et syret lysshow.

Ellers stod weekenden på Regn og regn – nogle sagde der faldt 180 mm regn de to dage (kan det passe??) – i hvert fald stod flere telte under vand. Det eneste plus ved det var, at ens tæer blev lidt renere af at gå gennem vandpytter

Nå men… nu er jeg så småt ved at være i gang igen. Anders og jeg har sovet halvdelen af de sidste dage, så mon ikke vi er klar på en weekend med koncert og i Stoholm med Pernille & Axel nu.. det tror jeg :-)