Line og Inges specialeblog

fredag, marts 31, 2006

Udflugt til Køge

I går var jeg i Køge det meste af dagen. Der snakkede jeg med nogle folk tilknyttet bibliotek og arkiv, som er i gang med at lave en bogrækken Hit med Historien om Køges historie fortalt for børn. Baggrunden for projektet er, at de ikke havde noget litteratur at tilbyde børnene når de kom og spurgte efter noget om Køge. Det specielle ved Hit med Historien er, at de nedsætter en børnekonsulentgruppe, som skal hjælpe de forskellige forfattere med at lave bøgerne. Det vil sige komme med forslag til emner, hjælpe med at vælge billeder og læse korrektur og arrangere reception når bogen skal udgives. Det var interessant at høre om et projekt, der laver brugerinddragelse udenfor en it - eller internetsammenhæng, hvor sådan noget typisk foregår. De fortalte også et helt nyt initiativ fra arkivets side, der hedder Historieskolen Clio. Her er fokus på mere oplevelsesorienterede formidlingsformer, som for eksempel kanoture, og ikke mindt at børnene skal prøve hvad det vil sige aktivt at "lave" historie. Når man har musik - og naturskoler, hvorfor så ikke historieskoler?

De var i det hele taget meget imødekommende og ville gerne sikre sig at jeg fik noget ud af det når jeg nu var kommet så langvejs fra. Så udover at snakke med Britta, som er initiaivtager til projektet, mødte jeg også deres webmaster, tre af børnekonsulenterne og Lars fra arkivet. Desuden tilbød de mig at deltage i et møde i styregruppen om eftermiddagen. Det var faktisk sjovt at høre hvordan de talte om deres arbjede indbyrdes. Så alt i alt havde jeg en udbytterig dag i Køge.

onsdag, marts 29, 2006

Mig, en tudeprinsesse

I dag har været en røvdag. Så er det sagt.
Jeg har for det første sovet alt for længe, men til gengæld har jeg sovet rigtig dårligt. Derfor har jeg haft minimal overskud til at læse en meget meget svær æstetikfilosofisk tekst... hulk hulk.
Men jeg mener da at have fundet ud af, at æstetik skal forstås både som et mål i sig selv, men også et instrumentelt middel, der giver anledning til refleksion. Heroveni skal du så også lige huske, at objekter ikke kan være æstetike i sig selv, men kun i interaktionen med en bruger og dennes socio-kulturelle erfaringer.... Så ja, det er svært at designe en æstetisk oplevelse. Men alt det er jeg nok mere klog på, om en månedstid... forresten har jeg lige fundet ud af at mødet med Pilgrim først bliver den 24/4, det er lidt sent synes jeg nok. I anledningen af min tudedag, har jeg derfor valgt at indsætte et billede af år 2002s tudeprinsesse nr. 1, prins Henrik (som jeg sjovt nok deler fødselsdag med... hmm)

Et lyspunkt er dog, at min Google-opgave er færdig, måske jeg ligger den ud her på bloggen engang... Og så skal der lige lyde en anbefaling af studenterbarens øl og suppe - Line og jeg fejrede de overståede eksamener over et slag BackGammon

tirsdag, marts 28, 2006

9

Eksamen er overstået! Jeg fik selvfølgelig 9. Jeg får altid 9.

Hvad sker der med AdSense!? Den lader åbenbart vente på sig...

mandag, marts 27, 2006

Typisk mandag....

Vi elsker Wulffmorgenthaler ! Og denne stribe beskriver vist meget godt dagens sindstilstand. Desuden er det altid sjovt, når der bliver gjort grin med Ringenes Herre.


fredag, marts 24, 2006

Eksamen er noget l... !

Jeg er gået i gang med analysen! Jeg lavede som tidligere nævnt det første interview i onsdag og det gik ret godt. I hvert fald har jeg fået noget jeg kan bruge (så jeg håber ikke du synes det var helt spild af tid, Lisbeth ;-)).

Lige for øjeblikket tror jeg faktisk på at jeg kan nå at aflevere d. 30/6. Jeg arbejder faktisk 8-10 timer næsten hver dag. Og så er jeg selvfølgelig nødt til at være benhård og fokuseret for at nå deadlines. Men jeg tror meget det er et spørgsmål om at få tingene afsluttet, for der er jo altid lige én mere relevant artikel og et eller andet mere, der kan berige analysen. Men det er der bare ikke noget at gøre ved.

Og nu skal jeg til at læse til eksamen. Jeg skal op i hypermedier på tirsdag. Det er kun 5 point (fuldstændig latterligt, jeg føler mig lidt til grin ved at læse op til så lille en eksamen), men hvis jeg ikke består den kan jeg i hvert fald ikke aflevere 30/6, så jeg må hellere gøre alvor af det og se at komme i gang....

torsdag, marts 23, 2006

Nu med AdSense

Vi har netop i dag fået at vide, at vi er blevet optaget i Googles AdSense program. Dvs. at Google placerer nogle reklamer på vores blog afhængig af vores indhold.... Vi ser det som et lille sideløbende forskningsprojekt - det kunne da være meget sjovt at se hvad pokker der kan være relevant at reklamere med i forhold til vores spændende indhold (-:
Nå men hvis du ser en reklame her på vores blog, så tryk endelig! Vi tjener nemlig en minimal skilling hver gang det sker (-:
Ellers har jeg bare læst i dag, og snakket lidt med vores nye kontorfælle, Jakob.

Line og jeg har dog helt glemt at berette om vores indvielse af den nye studenterbar, det gik vældigt for sig...men I kan kun læse den pæne udgave på Line artikel her...

Desuden vil jeg lige nå at brokke mig over, hvorfor folk over 65 år skal have rabat i biografen.. Hvad er det for noget?? De går da lige så meget i biffen som os, og de har endda mange flere penge.. hmpf!

og så den sidste ting... jeg har netop set at en af de websites, som jeg arbejde med i løbet af mit praktikforløb er kommet online. det er meget sjovt at se det være helt officielt, det kan ses på Kompans danske website. Det er interaktionsdesignet, jeg har været med til at lave.

onsdag, marts 22, 2006

Infogalleri på Århus Hovedbibliotek

I aftes var vi til arrangement i KAMM, som er multimedieuddannelsens kandidatforening. Vi var nede på Hovedboblioteket her i Århus, hvor Sidsel og Anne, som er kandidater fra multimedier, fortalte om det spritnye Infogalleri. Det er et projekt, der egentlig udsprang af deres speciale, og som de nu har videreudviklet sammen med ÅKB og Det kongelige Bibliotek. Det er en ny måde at præsentere bibliotekernes tilbud, som kan tilpasses alt efter hvilken afdeling skærmen med infogalleriet står i. Så det var interessant at høre om. Der sker i det hele taget en del nyt dernede - de er også ved at udvikle ideer og forslag til et nyt multimediehus, som skal ligge på havnen og forventes at åbne i 2012. Men det kan man se meget mere om i Hovedbibliotekets forhal.

tirsdag, marts 21, 2006

Den Digitale Byport

De sidste par dages indlæg har muligvis giver indtryk af at vi ikke laver andet end at bage kager, tage mærkelige billeder og gøre os kloge på den indenrigspolitiske situation. Rent faktisk bruger jeg også noget af tiden i dag på at forberede et interview jeg skal lave i morgen. Det bliver en del af den empiri, som min analyse skal bygge på.

Dansk Center for Byhistorie har de i et par år nu arbejdet på et projekt, der hedder Den Digitale Byport. Det er et formidlingsprojekt på internettet om købstædernes historie. De vil gerne have brugerne til at bidrage med deres egen viden til siden og det har de gjort sig mange overvejelser over. Så det skal jeg snakke med en af deres medarbejdere om. Den Digitale Byport er først helt færdig 1/5, men man kan se noget af materialet på centerets hjemmeside samt en 3D-model af en købstad, der skal virke som indgang til det hele. Jeg er ikke helt klar over om modellen virker i andre browsere end Internet Explorer.

En snakke dag om alt og ingenting

Line og jeg havde en snakke-dag i går (igen), men én ting vi blev enige om var, at nu gad vi f* ikke at høre på Pia og co. mere. Vi skal have de Radikale i regeringen, og damen med tasken skal være vores nye udenrigsminister.... Og det er indiskutabel!
Hvad skal Naser?

mandag, marts 20, 2006

Næsten forår...

Endelig er det ved at være forår! Jeg har meget svært ved at sidde stille på min stol og koncentrere mig om at ligge den sidste hånd på den dumme DigitalKultur Teori-opgave (den handler om Googles magtfulde position i vores hverdag) ... Men hvor bliver alting bare meget federe når solen skinner. Ihh så dejligt

søndag, marts 19, 2006

Småkageopskrift

Her er den opskrift på cookies, som jeg lovede dig, Inge:

275 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
225 g smør
150 g sukker
125 g farin
1 tsk. vaniljesukker
2 æg
150 g grofthakket chokolade
125 g hakkede nødder

Bland mel med bagepulver og salt. Rør smør, sukker, farin og vaniljesukker let og smidigt. Rør æggene i, så melblandingen og til sidst chokolade og nødder. Sættes på plade med bagepapir i små toppe og med god afstand, da de flyder ud under bagningen. Bages ved 175 grader i ca. 15 min. Afkøles på rist og opbevares i kagedåse med tætsluttet låg.

Opskriften er fra Gyldendals Bagebog, som er virkelig stor og meget anbefalelsesværdig.

torsdag, marts 16, 2006

Anbefaling: Dansk sprognævns website

Jeg vil lige dele min begejstring for Dansksprognævns website.
Nu har jeg f.eks. i mange år stavet IT med stort, men næh nej, det staves med småt... en mindre men ok vigtig detalje eftersom jeg nu nok skal bruge det ord nogle gange i løbet af mit speciale.
Så guys, stav det sådan her: it-industri.
Desuden sætter man de mange engelske ord sammen med bindestreg, sådan her f.eks.: e-mail-adresse

Så blev du det klogere!?

onsdag, marts 15, 2006

For lige rigtigt at give indtryk hvor hårdt vi arbejder har vi taget nogle billeder af os på vores kontor.

Her er Inge og ikke mindst
hendes computerskærm:


Her er Line:

De første 10 sider er skrevet!

I dag har jeg sendt mit teoriafsnit til min vejleder. Jeg er lidt spændt på hvad han siger til det. Men sidst jeg snakkede med ham, var han meget positiv, så....

Mit projekt handler mere nøjargtigt om, hvordan man kan Participatory Design i formidlingen af historie. Det lyder meget sort og smalt, men jeg tror der er mange indenfor historiefaget, der vil kunne bruge det. Participatory Design er en forksningstradition indenfor it-udvikling, som arbejder med brugerinddragelse. Det vil sige at brugerne tager aktivt del i udviklingsprocessen blandt andet gennem workshops og tests af prototyper. Mit projekt går ud på at undersøge hvordan de metoder kan bruges til at arbejde med begrebet historiebevidsthed. Det er sådan et begreb som folk snakker om uden egentlig at vide hvad de skal gøre med det. Historiebevidsthed drejer sig om hvordan vi opfatter historie og hvad vi bruger historien til - ligesom Participatory Design tager det udgangspunkt i brugssituationen. Selvom de to fagtraditioner beskæftiger sig med vidt forskellige ting, så har de overordnet det samme mål: At højne folks bevidsthed - hvad enten det er i forhold til teknologi eller fortiden. Så det går jeg og roder lidt med.

tirsdag, marts 14, 2006

Livet i Ørkenfortet

Vi har efterhånden siddet her i IT-parkens Codd-bygning - populært kaldet ørkenfortet - halvanden måned. De første 3 uger sammen med Helle, som afleverede i slutningen af februar og som har indviet os i et par livssandheder om det at skrive speciale:

1. Sæt først afleveringsdatoen når analysen er færdig
2. Gerimax Ginseng Instant Energy giver 25 timer i døgnet og man kan arbejde 4 timer i streg efter indtagelse

De vise ord er hermed givet videre.

Lige nu sidder jeg og arbejder på mit teoriafsnit, som skal sendes til vejleder i morgen. Det er ret træls og går lidt langsomt. Ellers drikker vi mest kaffe og spiser kage.

Daimi-sprog og en gigantisk skærm

På mit dejlige og lyse kontor har jeg netop fået verdens største computerskærm! Faktisk tror jeg den er helt uden for kategori. Skønt er det dog at kunne læse og se hele 2 sider ved siden af hinanden i Word (-:
I forbindelse med opsætningen af min store (og gode) computer, har jeg dog også modtaget nogle mindre eller mindre læsbare e-mails fra vores effektive edb-værksted her på Daimi. Jeg synes egentlig disse datalogiske og automatiske genererede e-mails beskriver meget godt, hvad det er jeg ønsker at forbedre og kæmpe i mod i mit speciale - Mennesket over maskinen!
Kan I måske forstå sådan en mail her:

The following change was made to PR verksted/44636; it has been noted by GNATS.
No action is required on your part.
Responsible-Changed-From-To: Jan->Jeppe
Responsible-Changed-By: jel
Responsible-Changed-When: Tue Mar 14 11:57:38 2006
Responsible-Changed-Why:


En tier til den der gør (-:

Forresten synes jeg også lige, at jeg vil dele, hvad min enorme skærm prydes med på skrivebordet:

lørdag, marts 11, 2006


Hurraaa
så kom der endelig en blog, der skal berette om den spændende specialeproces, som vil foregå i lokale 133 i Codd-M bygningen på Finlandsgade i Århus bigcity. Indtil videre er Line godt fremme i skoene, hvad angår specialet, mens Inge endnu hænger pænt meget i bremsen.